Links Kontakt os Søg Til forsiden English
Om ankenævnet Resuméer i nummerorden Resuméer efter stikord Kendelser Publikationer Sådan klager du Aktuel info Nyhedstilmelding Til forsiden Nyeste kendelser
 
 

Nyeste kendelse


Udskriv siden
Læs hele kendelsen >>>
Sagsnr: 216041080
Fastkursaftale. Indgåelse. Rådgivning.
Ikke rådgiveransvar, dels som sagen var oplyst, dels ud fra tinglysningsaftalen, som klageren havde tiltrådt, om at der ikke var indgået en fastkursaftale, at klageren påtog sig risikoen derved, og dels at der de facto var rådgivet om kurssikring.
21604108
Fastkursaftale. Indgåelse. Rådgivning.
Det indklagede realkreditinstitut afgav i juli 2015 tilbud til klageren på et FlexLån F3. Tilbuddet forudsatte indfrielse af det indestående lån og var baseret på samtidigt indgået fastkursaftale. Den 10. december 2015 fremsendte instituttet et nyt tilbud til klageren på et F4 lån. Tilbuddet var vedlagt en tinglysningsaftale, hvoraf det fremgik, at klageren ikke havde indgået en fastkursaftale, men var rådgivet om muligheden. Lånetilbuddene fra juli og december 2015 var begge vedlagt et rådgivningsskema, hvoraf det fremgik, at klageren fravalgte rådgivning. Den 10. december 2015 sendte instituttet endvidere en specifikation af misligholdelse af fastkursaftalen på F3 lånet, som indebar, at klageren skulle indbetale 66.876 kr. Låneomlægningen blev gennemført ultimo december 2015. Klageren sendte den 3. februar 2016 en klage til instituttet, idet han var af den overbevisning, at det under parternes møde den 10. december 2015 var aftalt, at F4 lånet skulle kurssikres. Instituttet afviste, at der var aftalt kurssikring af F4 lånet.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at hans månedlige terminsydelse skulle nedsættes til 3.821 kr., eller at instituttet skulle yde ham en kompensation for den månedlige merydelse i 4 år, subsidiært at instituttet skulle refundere ham omkostningerne ved ophævelsen af fastkursaftalen. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at rådgivningsskemaet, hvori det var anført, at klageren havde fravalgt rådgivning, ikke i sig selv kunne føre til en afgørelse af spørgsmålet om et eventuelt rådgiveransvar. Nævnet tillagde det i den forbindelse betydning, at klageren havde kendt til rådgivningsskemaet og dets indhold uden at reagere, og at sagen fremstod sådan, at instituttet på trods af rådgivningsskemaets indhold faktisk havde ydet rådgivning. Der var uenighed mellem parterne om, hvad mødet den 10. december 2015 mundede ud i. Klageren fastholdt, at der blev indgået en fastkursaftale på F4-lånet, hvilket instituttets to kunderådgivere, som deltog i mødet, bestred. Da det ikke var muligt nærmere at afdække, hvad der var forløbet på mødet i december 2015, måtte Nævnet derfor i første række basere sin afgørelse på det skriftlige materiale. Som sagen var oplyst, og på baggrund af indholdet af tinglysningsaftalen, som klageren havde tiltrådt, om at der ikke var indgået en fastkursaftale, at klageren påtog sig risikoen derved, og at klageren havde modtaget rådgivning om kurssikring, kunne Nævnet ikke fastslå, at der blev indgået en fastkursaftale, eller at instituttet havde pådraget sig et rådgiveransvar ved ikke at sikre, at en sådan aftale blev indgået. Realkreditinstituttet blev derfor frifundet.
 
Indsat dato:11-07-2017
 
 
Tilmelding til nyhedsmail med nye kendelser og aktuelle oplysninger.
   
Navn:
Email:
Gentag Email:
   
 
Klagevejledning
 
REALKREDITANKENÆVNET Krabbesholmvej 5 2700 Brønshøj Telefon 33 12 82 00 telefax 33 12 36 01 email: info@ran.dk