Links Kontakt os Søg Til forsiden English
Om ankenævnet Resuméer i nummerorden Resuméer efter stikord Kendelser Publikationer Sådan klager du Aktuel info Nyhedstilmelding Til forsiden Nyeste kendelser
 
 

Nyeste kendelse


Udskriv siden
Læs hele kendelsen >>>
Sagsnr: 216041030
Bidragsforhøjelse. Dokumentation.
Ikke krav om dokumentation for forhøjelsen. Formuleringen i instituttets markedsføringsmateriale om fastforrentede lån, som var upræcise i forhold til, hvad der var fast på lånet, kunne ikke føre til tilsidesættelse af hjemlen til bidragsforhøjelser.
21604103

Bidragsforhøjelse. Dokumentation.
Klageren modtog i oktober 2014 gennem et låneformidlende pengeinstitut et tilbud fra det indklagede institut på et fastforrentet obligationslån, som skulle anvendes til omlægning af et andet lån hos instituttet, som var bidragsforhøjet i 2012 og 2013. Klageren tiltrådte i forbindelse med det nye lån et rådgivningsskema, hvori han afviste at modtage rådgivning. Det tilbudte lån blev udbetalt i januar 2015 med en årlig bidragssats på 0,6124 pct. Det fremgik af aftalegrundlaget, at bidrag og beregningsprincipper kunne fastsættes og ændres efter instituttets beslutning. Instituttet varslede i februar 2015 bidragsforhøjelse over for klageren, hvorved den årlige bidragssats ville stige til 0,7376 pct. pr. 1. juli 2016. Klageren fremsendte efterfølgende en klage over den forhøjede bidragssats og forlangte dokumentation for, at der var et reelt behov for bidragsstigningen, samt anfægtede, at en del af bidragssatsen tilfaldt de låneformidlende institutter. Instituttet afviste klagen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle annullere den foretagne forhøjelse af bidraget på hans lån. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kræve, at instituttet ud fra de angivne begrundelser for bidragsforhøjelserne førte et særligt bevis for grundlaget for disse. Med hensyn til klagerens anfægtelse af, at en del af det forhøjede bidrag tilfaldt de låneformidlende pengeinstitutter, fandt Nævnet, at det stod instituttet frit for at tilrettelægge sin forretning, herunder distributions- og ekspeditionsopgaver, som instituttet fandt mest hensigtsmæssig, og at fordelingen af bidragsindtægterne endvidere var et anliggende mellem instituttet og de låneformidlende institutter, som var lånekunderne uvedkommende. Nævnet bemærkede, at markedsføringsmaterialets formuleringer var upræcise og uheldige, men at det i forhold til reglerne i markedsføringsloven og reglerne om god skik var spørgsmål, der henhører under Finanstilsynet og/eller Forbrugerombudsmanden. I forhold til den civilretlige vurdering af materialet fandt Nævnet, at instituttet ikke havde pådraget sig rådgiveransvar, idet Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret, at han i modstrid med den klare hjemmel i aftalegrundlaget til foretagelse af bidragsforhøjelser var garanteret, at bidraget ikke kunne stige, ligesom det i rådgivningsskemaet, som blev underskrevet af klageren, direkte var angivet, at bidraget kunne justeres med forudgående varsel. Da bidragsforhøjelsen var klart hjemlet i aftalegrundlaget, og da den ikke kunne anses for vilkårlig eller åbenbart urimelig, frifandt Nævnet realkreditinstituttet.
 
Indsat dato:11-07-2017
 
 
Tilmelding til nyhedsmail med nye kendelser og aktuelle oplysninger.
   
Navn:
Email:
Gentag Email:
   
 
Klagevejledning
 
REALKREDITANKENÆVNET Krabbesholmvej 5 2700 Brønshøj Telefon 33 12 82 00 telefax 33 12 36 01 email: info@ran.dk