Links Kontakt os Søg Til forsiden English
Om ankenævnet Resuméer i nummerorden Resuméer efter stikord Kendelser Publikationer Sådan klager du Aktuel info Nyhedstilmelding Til forsiden Nyeste kendelser
 
 

Nyeste kendelse


Udskriv siden
Læs hele kendelsen >>>
Sagsnr: 216041000
Bidragsforhøjelse.
Der ikke var grundlag for at kræve en særlig dokumentation for de begrundelser, som instituttet havde anført som årsag til bidragsforhøjelserne, eller til at kræve en efterprøvelse af disse.
21604100
Bidragsforhøjelse.
Klagerne har i deres to ejendomme tre lån, som er optaget i 2009 og 2010 hos det indklagede realkreditinstitut. Ifølge låne- og pantsætningsaftalerne/pantebrevet samt Långuiden pr. november 2015 kunne bidrag og beregningsprincipper fastsættes og ændres af instituttet. Instituttet forhøjede pr. 1. oktober 2013 bidraget på to af lånene fra 0,8 pct. til 1,85 pct. p.a. og på det tredje lån fra 0,6856 pct. til 1,1464 pct. Pr. 1. januar 2015 steg bidraget på lån 3 til 1,25 pct. p.a. I februar 2016 varslede instituttet bidragsforhøjelse på ny, således at satserne pr. 1. juli 2016 ville stige til henholdsvis 2,25 pct. for to af lånene og til 1,6568 pct. for det tredje af lånene. Klagerne fremsendte i marts 2016 en klage til instituttet over den voldsomme stigning i bidragsforhøjelserne. Instituttet redegjorde for baggrunden for og hjemlen til bidragsforhøjelserne, som blev fastholdt.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle frafalde forhøjelsen pr. juli 2016 af bidragssatserne på deres lån. Instituttet påstod frifindelse.


Klagerne havde anfægtet instituttets bidragsforhøjelser med henvisning til, at begrundelsen for bidragsforhøjelserne var uholdbare og underkendt af Basel-komitéen i forhold til fremtidige kapitalkrav, at forhøjelserne var urimelige, at forhøjelserne måtte anses for vilkårlige og dermed i strid med reglerne om god skik, og at den oprindelige låneaftale ikke indeholdt en angivelse af de forhold, der kunne udløse en ændring, kun at bidrag og beregningsprincipper kunne ændres af instituttet. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kræve en særlig dokumentation for de begrundelser, som instituttet havde anført som årsag til bidragsforhøjelserne, og at der heller ikke på anden måde var grundlag for at kræve en efterprøvelse af disse. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Basel-komitéen i den refererede artikel havde udtalt, at børsnoteringen ikke måtte øge de overordnede kapitalkrav markant, idet det ud fra redegørelserne på instituttets hjemmeside samt de danske myndigheders håndtering af instituttets bidragsforhøjelser måtte antages ikke at være sket. Ud fra niveauet for tilsvarende lån og belåningsgrader i branchen fandt Nævnet, at bidragsforhøjelserne ikke kunne anses for åbenbart urimelige. Nævnet fandt endvidere, at de ikke kunne anses for vilkårlige, idet de var foretaget ensartet for kunder og lån. Låne- og pantsætningsaftalerne indeholdt ikke direkte en angivelse af de forhold, der kunne udløse en ændring af bidrag. Kravet herom, som fremgik af reglerne om god skik, var imødekommet ved, at Långuiden indeholdt en sådan oversigt, idet den til enhver tid gældende Långuide var en integreret del af aftalegrundlaget. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.
 
Indsat dato:17-02-2017
 
 
Tilmelding til nyhedsmail med nye kendelser og aktuelle oplysninger.
   
Navn:
Email:
Gentag Email:
   
 
Klagevejledning
 
REALKREDITANKENÆVNET Krabbesholmvej 5 2700 Brønshøj Telefon 33 12 82 00 telefax 33 12 36 01 email: info@ran.dk