Links Kontakt os Søg Til forsiden English
Om ankenævnet Resuméer i nummerorden Resuméer efter stikord Kendelser Publikationer Sådan klager du Aktuel info Nyhedstilmelding Til forsiden Nyeste kendelser
 
 

Nyeste kendelse


Udskriv siden
Læs hele kendelsen >>>
Sagsnr: 216030850
Bidragsforhøjelse.
Selv om formuleringen i instituttets markedsføringsmateriale vedrørende fastforrentede lån var upræcise i forhold til, hvad der var fast på lånet, kunne det ikke føre til, at hjemlen i aftalegrundlaget til bidragsforhøjelser kunne tilsidesættes.
21603085
Bidragsforhøjelse.
Det indklagede realkreditinstitut udbetalte i december 2014 et fastforrentet lån til klageren. Af låne- og pantsætningsaftalen samt af instituttets Långuide pr. november 2015 fremgik det, at bidrag og beregningsprincipper fastsattes og kunne ændres af instituttet i lånets løbetid. I forbindelse med låneoptagelsen underskrev klageren et rådgivningsskema, hvoraf det fremgik, at rente og afdrag for et lån med fast rente er kendt i hele lånets løbetid, og at bidrag kan justeres med forudgående varsel. Instituttet varslede i februar 2016 bidragsforhøjelse over for klageren, som betød det, at den årlige bidragssats pr. 1. juli 2016 ville stige fra 0,6124 pct. til 0,7376 pct. Klageren rettede efterfølgende henvendelse til instituttet og henviste til instituttets markedsføringsmateriale, hvorefter prisen for lånet var kendt i hele dets løbetid. Klageren mente derfor, at bidragsforøgelserne var en overtrædelse af markedsføringsloven, og krævede den tilbagekaldt for alle fastforrentede lån. Instituttet erkendte, at formuleringen var upræcis og derfor uheldig, men fastholdt forhøjelsen, som instituttet havde en klar hjemmel til i den aftale, som klageren havde indgået.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at instituttet skulle trække bidragsforhøjelsen tilbage for alle fastforrentede lån, subsidiært at instituttet skulle trække bidragsforhøjelsen tilbage for hans lån samt friholde ham for bidragsforhøjelser i resten af lånets løbetid. Instituttet påstod frifindelse.

Det faldt uden for Nævnets kompetence at pålægge instituttet at trække bidragsforhøjelsen tilbage for alle fastforrentede lån, hvorfor dette klagepunkt blev afvist. Hvad angik den subsidiære påstand medgav Nævnet, at formuleringerne i instituttets markedsføringsmateriale var upræcise og uheldige, men at dette i forhold til markedsføring og god skik er et anliggende, der henhører under Finanstilsynet og/eller Forbrugerombudsmanden. I forhold til rådgiveransvar fandt Nævnet, at instituttet ikke havde pådraget sig et sådant, idet klageren ikke havde dokumenteret, at han i modstrid med den klare hjemmel i aftalegrundlaget til bidragsforhøjelser var tilsikret, at bidraget ikke kunne stige. Nævnet bemærkede videre, at det, uanset om man kunne have forståelse for klagerens fremgangsmåde, var klagerens eget ansvar, når han alene baserede sit valg på markedsføringsmaterialet og valgte ikke at nærlæse låneaftalen. Endelig bemærkede Nævnet, at instituttets tilrettelæggelse af priser m.v. for fastforrentede lån ikke umiddelbart adskilte sig fra den praksis, andre institutter i branchen fulgte. Som følge af det anførte blev den principale påstand afvist, og realkreditinstituttet blev frifundet for den subsidiære påstand.
 
Indsat dato:17-02-2017
 
 
Tilmelding til nyhedsmail med nye kendelser og aktuelle oplysninger.
   
Navn:
Email:
Gentag Email:
   
 
Klagevejledning
 
REALKREDITANKENÆVNET Krabbesholmvej 5 2700 Brønshøj Telefon 33 12 82 00 telefax 33 12 36 01 email: info@ran.dk