Links Kontakt os Søg Til forsiden English
Om ankenævnet Resuméer i nummerorden Resuméer efter stikord Kendelser Publikationer Sådan klager du Aktuel info Nyhedstilmelding Til forsiden Nyeste kendelser
 
 

Nyeste kendelse


Udskriv siden
Læs hele kendelsen >>>
Sagsnr: 216030800
Bidragsforhøjelse.
Selv om formuleringen i instituttets produktblade vedrørende fastforrentede lån var upræcise i forhold til, hvad der var fast på lånet, kunne det ikke føre til, at hjemlen i aftalegrundlaget til bidragsforhøjelser kunne tilsidesættes.
21603080
Bidragsforhøjelse.
Klageren optog i januar 2012 et 20-årigt, 3 pct. obligationslån på 1.293.000 kr. hos det indklagede realkreditinstitut. Der blev i forbindelse med långivningen udarbejdet et rådgivningsskema, hvoraf det fremgik, at et lån med fast rente typisk kostede mere end et lån med variabel rente, og at ydelsens størrelse til gengæld var kendt i hele lånets løbetid. Af låne- og pantsætningsaftalen samt af instituttets Långuide pr. november 2015 fremgik det, at der som en del af ydelserne skulle betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde blev fastsat og kunne ændres af instituttet. Instituttet varslede i maj 2013 bidragsforhøjelse på klagerens lån, hvorved den årlige bidragssats på 0,5368 pct. pr. 1. oktober 2013 steg til 0,5868 pct. Instituttet varslede på ny bidragsforhøjelse over for klageren i februar 2016, hvorved bidragssatsen pr. 1. juli 2016 ville stige til 0,7068 pct. p.a. Klageren henvendte sig efterfølgende forgæves til instituttet med en klage over bidragsforhøjelsen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle anerkendes, at bidraget ikke kunne overstige niveauet ved låneoptagelsen, og at bidragsforhøjelsen derfor skulle bortfalde. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at klageren havde anfægtet bidragsforhøjelsen på hans fastforrentede lån med henvisning til, at han mundtligt ved låneoptagelsen fik at vide, at ydelsen ikke kunne stige samt til instituttets produktblade, som anførte noget tilsvarende, nemlig at prisen respektive ydelsen på et fastforrentet lån ikke kunne ændre sig i løbetiden. Nævnet medgav klageren, at formuleringerne i de fremlagte produktblade var upræcise og uheldige, som det også var erkendt af instituttet. De eventuelle virkninger heraf i forhold til de offentligretlige bestemmelser om god markedsføringsskik i henholdsvis reglerne om god skik og i markedsføringsloven var et anliggende, der henhørte under Finanstilsynet og/eller Forbrugerombudsmanden. Nævnet havde foretaget en vurdering af et eventuelt rådgiveransvar som følge af det af klageren anførte. Nævnet havde herved lagt vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret eller godtgjort, at han i modstrid med den klare hjemmel i aftalegrundlaget til, at instituttet kunne foretage bidragsforhøjelser, i den mundtlige rådgivning eller på anden vis var garanteret eller tilsikret, at bidraget ikke kunne stige. Nævnet bemærkede, at instituttets tilrettelæggelse af priser m.v. for fastforrentede lån ikke umiddelbart adskilte sig fra den måde, andre institutter i branchen anvendte. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet.
 
Indsat dato:17-02-2017
 
 
Tilmelding til nyhedsmail med nye kendelser og aktuelle oplysninger.
   
Navn:
Email:
Gentag Email:
   
 
Klagevejledning
 
REALKREDITANKENÆVNET Krabbesholmvej 5 2700 Brønshøj Telefon 33 12 82 00 telefax 33 12 36 01 email: info@ran.dk