Links Kontakt os Søg Til forsiden English
Om ankenævnet Resuméer i nummerorden Resuméer efter stikord Kendelser Publikationer Sådan klager du Aktuel info Nyhedstilmelding Til forsiden Nyeste kendelser
 
 

Nyeste kendelse


Udskriv siden
Læs hele kendelsen >>>
Sagsnr: 216030520
Bidragsforhøjelse. Rådgivning. Fastforrentet lån.
Selv om formuleringen i instituttets produktblade om fastforrentede lån var upræcise i forhold til, hvad der var fast på lånet, kunne det ikke føre til, at hjemlen i aftalen til bidragsforhøjelser kunne tilsidesættes. Heller ikke andet grundlag herfor.
21603052
Bidragsforhøjelse. Rådgivning. Fastforrentet lån
Det indklagede realkreditinstitut afgav i januar 2015 gennem et af sine låneformidlende pengeinstitutter et tilbud til klageren på et 30-årigt fastforrentet obligationslån på 1.852.000 kr. med afdragsfrihed og en årlig bidragssats på 0,8872 pct. Aftalegrundlaget indeholdt en hjemmel til bidragsforhøjelser. Instituttet varslede i februar 2016 en årlig bidragsforhøjelse på 1,0624 pct. over for klageren.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle fastholde en uændret eller mere fair reguleret bidragssats. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fastslog, at der ikke isoleret set var uenighed om instituttets hjemmel til bidragsforhøjelser, men om hvorvidt de kunne gennemføres på klagerens fastforrentede lån, som i et produktblad, der tidligere havde været på instituttets hjemmeside, vedrørende fastforrentede realkreditlån, var beskrevet som lån, hvor man i lånets løbetid kender prisen, eller hvorvidt forhøjelsen på andet grundlag kunne tilsidesættes.

Nævnet medgav klageren, at formuleringerne i markedsføringsmaterialet var upræcise og uheldige, men det kunne ikke føre til, at instituttet havde pådraget sig rådgiveransvar, idet klageren ikke havde dokumenteret eller godtgjort, at han i modstrid med den klare hjemmel i aftalen til bidragsforhøjelser, i den mundtlige rådgivning eller på anden vis var garanteret eller tilsikret, at bidraget ikke kunne stige. Nævnet fandt, at det er et instituts egen beslutning, hvordan det organiserer og tilrettelægger sin virksomhed, herunder ved børsnotering, og Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at en del af bidragsforhøjelsen måtte være reserveret til børsnotering for at imødekomme de varslede yderligere kapitalkrav. Nævnet fandt endvidere, at det stod instituttet frit for at tilrettelægge sin forretning som instituttet fandt det mest hensigtsmæssig, og at fordelingen af bidragsindtægterne var et anliggende mellem instituttet og de låneformidlende institutter, samt at der ikke var grundlag for at kræve en særlig dokumentation for eller anden efterprøvelse af de begrundelser, som instituttet havde anført som årsag til bidragsforhøjelserne. Ud fra niveauet for tilsvarende lån og belåningsgrader i branchen var der ikke grundlag for at anse bidragsforhøjelsen for åbenbart urimelig, ligesom den ikke kunne anses for vilkårlig, idet den var foretaget ensartet for kunder og lån. Selv om der kun gik ca. 9 måneder imellem klagerens låneoptagelse og varslingen af bidragsforhøjelsen, fandt Nævnet, at der ikke kunne rejses kritik af instituttets fremgangsmåde. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.
 
Indsat dato:11-07-2017
 
 
Tilmelding til nyhedsmail med nye kendelser og aktuelle oplysninger.
   
Navn:
Email:
Gentag Email:
   
 
Klagevejledning
 
REALKREDITANKENÆVNET Krabbesholmvej 5 2700 Brønshøj Telefon 33 12 82 00 telefax 33 12 36 01 email: info@ran.dk