Links Kontakt os Søg Til forsiden English
Om ankenævnet Resuméer i nummerorden Resuméer efter stikord Kendelser Publikationer Sådan klager du Aktuel info Nyhedstilmelding Til forsiden Nyeste kendelser
 
 

Nyeste kendelse


Udskriv siden
Læs hele kendelsen >>>
Sagsnr: 216030480
Bidragsforhøjelse. Rådgivning.
Selv om der gik kort tid imellem klagernes refinansieringsbeslutning og varslingen af bidragsforhøjelsen, kunne der af såvel konkurrence- som fondsbørsmæssige årsager ikke rejses kritik heraf. Forhøjelsen kunne heller ikke på andet grundlag tilsidesættes.
21603048
Bidragsforhøjelse. Rådgivning.
Klagerne optog i 2012 et F3-lån med indledende afdragsfrihed hos det indklagede realkreditinstitut. Ifølge lånetilbuddet udgjorde bidragssatsen pr. år 0,5592 pct., og det fremgik, at denne sats ville være gældende i perioden med afdragsfrihed, hvorefter satsen ville blive nedsat med 0,05 procentpoint. Af låne- og pantsætningsaftalen fremgik det, at de af instituttets bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen var gældende, og at bidraget og beregningsprincipperne herfor kunne ændres af instituttet. Det tilsvarende fremgår af instituttets Långuide, hvoraf det tillige fremgik, at bidraget blev fastsat ved ydelsen af lånet, og at bidragsindplaceringen efter lånets udbetaling alene kunne fastlægges på ny ved en omlægning af lånet, gældovertagelse eller relaksation. I forbindelse med lånets refinansiering i 2015 var der en dialog mellem parterne, som førte til, at klagerne valgte at bibeholde deres F3-lån. I februar 2016 varslede instituttet pr. 1. juli 2016 forhøjelse af bidragssatsen til 0,85 pct. p.a., hvilket klagerne protesterede imod.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at bidragsforhøjelsen skulle annulleres. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnte bemærkede for en god ordens skyld til klagernes angivelse af, at de ikke i sommeren 2015 blev informeret om, at bidraget ville stige, at låneaftalen var indgået i 2012, og at der i 2015 alene blev foretaget en refinansiering af lånet i overensstemmelse med det af klagerne tiltrådte aftalegrundlag, som ligeledes indeholdt en klar hjemmel til bidragsforhøjelser. Selv om der gik meget kort tid imellem klagernes beslutning om refinansiering og varslingen af bidragsforhøjelsen, fandt Nævnet, at der ikke kunne rejses kritik af instituttets fremgangsmåde, idet der af såvel konkurrence- som fondsbørsmæssige årsager måtte være meget kort tid imellem et instituts beslutning om prisændringer og kommunikationen heraf. Dertil kom, at tidspunktet for offentliggørelse og gennemførelse af en prisændring altid vil være ”forkert” i forhold til nogle kunder, uanset hvornår den gennemføres. Nævnet fandt endvidere, at bidragsforhøjelsen, der var foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kunne anses for vilkårlig, og at der uanset bidragsforhøjelsens forholdsvis høje stigningstakt ikke var grundlag for at anse denne for åbenbart urimelig. Til klagernes indvendinger mod, at bidragsbetalingerne på deres lån tilfaldt instituttet ubeskåret, selv om instituttet ikke længere samarbejdede med deres bank, bemærkede Nævnet, at bidraget i henhold til aftalegrundlaget tilfaldt instituttet, og at det ikke var reguleret i aftalen, hvordan instituttet kunne indgå og honorere samarbejdsaftaler. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.
 
Indsat dato:14-02-2017
 
 
Tilmelding til nyhedsmail med nye kendelser og aktuelle oplysninger.
   
Navn:
Email:
Gentag Email:
   
 
Klagevejledning
 
REALKREDITANKENÆVNET Krabbesholmvej 5 2700 Brønshøj Telefon 33 12 82 00 telefax 33 12 36 01 email: info@ran.dk