Links Kontakt os Søg Til forsiden English
Om ankenævnet Resuméer i nummerorden Resuméer efter stikord Kendelser Publikationer Sådan klager du Aktuel info Nyhedstilmelding Til forsiden Nyeste kendelser
 
 

Nyeste kendelse


Udskriv siden
Læs hele kendelsen >>>
Sagsnr: 215071390
Værdiansættelse. Bidragsindplacering.
Værdiansættelsen var en kredit- og udlånspolitisk vurdering, som Nævnet ikke ville efterprøve. Nævnet fandt i øvrigt, at instituttet ikke havde pligt til at tilbyde låneomlægning og i givet fald havde ret til at fastsætte eventuelle vilkår for en sådan.
21507139
Værdiansættelse. Bidragsindplacering.
Klagerne, som i deres ejendom havde et 4 pct. obligationslån til det indklagede realkreditinstitut, modtog i april 2015 en vejledende beregning på omlægning til et 2 pct. fastforrentet obligationslån. Ifølge beregningen var bidragssatsen på det tilbudte lån 0,79 pct., medens satsen på det det lån, som skulle indfries, var på 0,60 pct. Klagerne henvendte sig efterfølgende til instituttet med en protest over, at en intern vurdering, som de hverken kunne få indblik i eller få en uvildig bedømmelse af, var lavere end værdien ved låneoptagelsen i 2012 med den deraf følgende forhøjelse af bidragssatsen. Instituttet redegjorde for de legale værdiansættelsesregler, hvor der skal tages afsæt i en markedsværdi, og oplyste, at grunden til det højere bidrag på det tilbudte lån var, at bidraget altid fastsættes på ny ved tilbud/udbetaling af nyt lån.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle lade klagerne omlægge deres lån hos instituttet, uden at dette medførte en urimelig stigning i bidragssatsen. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet udtalte indledningsvis, at realkreditinstitutter generelt anvender to forskellige fremgangsmåder ved fastsættelse af værdier på ejerboliger. Der ansættes således i forbindelse med nybelåning en værdi, som er baseret på en besigtigelse af ejendommen efter reglerne i SDO-værdiansættelsesbekendtgørelsens kapitel 1. Derudover ansættes en værdi til brug for den løbende overvågning af lånegrænsen også kaldet LTV (Loan-to-Value), jf. SDO-værdiansættelsesbekendtgørelsens kapitel 3. Sidstnævnte forudsætter ikke en besigtigelse, men kan baseres på en værdiansættelsesmodel, som er godkendt af Finanstilsynet. Nævnet henviste til, at begge typer af værdiansættelser tilsyneladende blev omtalt i flæng i dialogen mellem parterne i nærværende sag. Uanset hvilken af værdiansættelsesmetoderne, der var tale om, fastslog Nævnet, at værdiansættelse af fast ejendom er en kredit- og udlånspolitisk vurdering, som Nævnet som udgangspunkt ikke efterprøver. Der var ikke i nærværende sag grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Nævnet fandt i øvrigt, at instituttet ikke havde pligt til at tilbyde låntagerne, at de kunne foretage en låneomlægning, og at instituttet var berettiget til at fastsætte de eventuelle vilkår for en låneomlægning. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at klagerne og instituttet havde en overensstemmende interesse i, at ejendommens værdi var retvisende. Ganske vist ville en lav værdi udløse et højere bidrag, men en lav værdi ville samtidig også (hurtigere) kunne udløse et krav om supplerende sikkerhedsstillelse ved overskridelse af lånegrænsen. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.
 
Indsat dato:14-02-2017
 
 
Tilmelding til nyhedsmail med nye kendelser og aktuelle oplysninger.
   
Navn:
Email:
Gentag Email:
   
 
Klagevejledning
 
REALKREDITANKENÆVNET Krabbesholmvej 5 2700 Brønshøj Telefon 33 12 82 00 telefax 33 12 36 01 email: info@ran.dk