Links Kontakt os Søg Til forsiden English
Om ankenævnet Kendelser Publikationer Sådan klager du Aktuel info Nyhedstilmelding Til forsiden
 

Aktuel info

Udskriv siden

Bidrag

Læs om nævnsafgørelser vedrørende bidrag, og om hvad bidrag er.
Sager om bidragsforhøjelser

Realkreditankenævnet har gennem årene afsagt en række kendelser i sager om bidragsforhøjelser. Disse har fortrinsvis handlet om indsigelser mod generelle forhøjelser af bidragene, men har også i enkelte tilfælde handlet om, hvorvidt der konkret imellem en låntager og et realkreditinstitut er indgået aftale om en lavere bidragssats end opkrævet. Se eksempelvis: 20204033, 20611032, 21002018, 21010129, 21101001, 21205064, 21206071, 212121730, 213010220, 213010200, 215010040 og 215010050.

I sager om generelle bidragsforhøjelser har Realkreditankenævnet taget stilling til forskellige spørgsmål. For det første om realkreditinstituttet i forhold til låneaftalen har kunnet gennemføre forhøjelsen. For det andet om forhøjelsen har kunnet anses for vilkårlig eller urimelig. For det tredje om forhøjelsen har været begrundet og varslet på den måde, der er forudsat i aftalegrundlaget.

Med hensyn til realkreditinstitutternes adgang til at foretage bidragsforhøjelser er der i aftalegrundlaget – nærmere bestemt i pantebrevet og/eller de almindelige forretningsbestemmelser – som oftest en bestemmelse, der har følgende indhold:

”Realkreditinstituttet kan til enhver tid i lånets løbetid ændre størrelsen og/eller beregningsmåden for bidrag.”

En sådan ensidig adgang til for en aftalepart at ændre vilkårene i en eksisterende aftale vil ofte blive tilsidesat efter dansk ret. Når Realkreditankenævnet konkret har accepteret bidragsforhøjelser på grundlag af dette vilkår, skyldes det, at aftaler om realkreditlån er langvarige aftaleforhold – typisk op til 30 år – som ikke kan opsiges af realkreditinstituttet, medmindre der er tale om misligholdelse. Det er ikke muligt ved aftaleindgåelsen at tage højde for de ændringer i det økonomiske grundlag for realkreditvirksomheden, der måtte komme hen over lånets løbetid. Derfor har Realkreditankenævnet fundet, at der må levnes instituttet en vis mulighed for at ændre enkelte elementer i sådanne aftaler – forudsat at ændringen ikke er vilkårlig eller urimelig, og at den er behørigt varslet og begrundet.

Noget tilsvarende har fundet udtryk i reglerne om god skik (nu bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016), hvor der i § 6, stk. 3 og 4, er følgende bestemmelser:

”Stk. 3. Vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag skal være klart fremhævet i aftalen og indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.

Stk. 4. I løbende kundeforhold kan ændringer til ugunst for kunden af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag ikke finde sted uden et forudgående varsel, der ikke må være kortere end en måned, og som indeholder en begrundelse for ændringen. 1. pkt. gælder dog ikke ændringer, der er begrundet i udefrakommende forhold, som den finansielle virksomhed ikke har indflydelse på. Ved ændringer i bidrag og væsentlige ændringer i andet vederlag eller ved opkrævning af et nyt vederlag, skal varslingen ske til kunden ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning. Såfremt kunden har ret til at opsige aftalen, skal dette fremgå af varslingen samt under hvilke betingelser, kunden kan opsige aftalen. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse for varsling af ændringer i skades- og livsforsikringsprodukter.”


Som eksempler på afgørelser, som Realkreditankenævnet hidtil har truffet, vedrørende generelle bidragsforhøjelser, se blandt andet 21001010, 21005066, 21110118, 21111120, 21205064, 212121760, 212121880, 213010150, 213020450, 213061020, 213020460, 213050810, 214111870, 214101530, 216020170, som indeholdt den særlige vinkel, at lånet var gældsovertaget, 216030420, 216030920
216041000, 216051150 og 216051170.

Endvidere har Nævnet i en enkelt sag taget stilling til, hvorvidt der skulle gives låntageren mulighed for - mod at betale rykningsudgifterne - at fastholde prioritetsstillingen og den deraf følgende bidragsindplacering på et lån, der blev omlagt. Se 213020240

I en anden sag om bidragsindplaceringen som følge af en ændring af prioritetsstillingen ved institutskifte af et af 2 lån hos samme institut fastslog Nævnet, at der Ikke i aftalegrundlaget var belæg for at pålægge instituttet en pligt til at revidere bidragsindplaceringen, hverken i opad- eller nedadgående retning, selv om lånet i forbindelse med klagerens låneomlægning havde ændret prioritetsstilling, se 215010120 Noget tilsvarende var tilfældet i 216051130.

Bidragsindplaceringen har også været genstand for tvister i sager, hvor klageren har rejst tvivl om denne i forhold til den værdi af ejendommen, som realkreditinstituttet havde benyttet. Se 215020270, hvor instituttet havde afvist at give oplysninger om værdiansættelsen, og hvor Nævnet fandt, at der ikke var en pligt for instituttet til at gøre dette. I sagen fandt Nævnet endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte bidragsindplaceringen, som i henhold til aftalen kunne og var blevet fastholdt i forbindelse med låneomlægning.Se også tilsvarende problemstillinger i 215071390 og 216030840. Se endvidere 216030890, hvor Nævnet fastslog, at der ikke kunne rejses kritik af, at instituttet havde foretaget generelle bidragsforhøjelser uden hensyntagen til den enkelte låntagers individuelle kreditrisiko.

I sagerne 216030290, 216030300, 216030420, 216030480, 216030590, 216030680, 216030940,
216030830, 216030600, 216071440, 216030910 og 216051140 har Nævnet taget stilling til ”timingen” af en bidragsforhøjelse og har i sagerne fundet, at der ikke kunne rejses kritik af instituttets fremgangsmåde, selv om der gik kort tid imellem en klagers låneoptagelse eller refinansiering og varslingen af bidragsforhøjelsen. Nævnet henviste herved til, at instituttet af blandt andet konkurrence- og fondsmæssige årsager måtte være berettiget til og forpligtet til ikke at oplyse om interne overvejelser om prisændringer. Dertil kom, at der, uanset hvornår en prisændring offentliggøres og gennemføres, altid vil være kunder, som har disponeret kort tid før. Nævnet frifandt derfor i sagerne realkreditinstituttet.

Spørgsmålet om betydningen af oplysninger i markedsføringsmateriale og produktblade om fastforrentede lån og ydelsen på sådanne har Nævnet taget stilling til i 216030800 og 216030850, 216030520, 216041030, hvor det blev fastslået, at det i forhold markedsføring og reglerne om god skik er et anliggende, som henhører under Forbrugerombudsmanden og/eller Finanstilsynet, men at instituttet ikke i forhold til den civilretlige vurdering havde pådraget sig et rådgiveransvar.I sag 216030320 kunne en oplysning i en vejledende beregning af låneomlægning om, at ydelserne forudsatte uændret rente, mens bidrag ikke var anført, heller ikke føre til en tilsidesættelse af hjemlen i aftalegrundlaget til bidragsforhøjelser.

I sagerne 216030620, 216041050 og 216051300 havde klageren, som havde lån i institut 1, stillet spørgsmål ved, om det var gjort tydeligt for klageren, at de ved en låneomlægning, hvor institut 1 optrådte som låneformidler, var tilstrækkeligt rådgivet om, at det nye lån ville blive ydet af det koncernforbundne institut 2, som kunne forhøje bidrag i modsætning til institut 1. Nævnet fandt under hensyntagen til, dels at klageren ikke kunne have opnået et lån hos institut 1, dels at klageren ved institutskiftet havde opnået en række fordele, som ellers ikke kunne være opnået, og dels til, at bidraget flere steder i aftalen var oplyst som variabelt, at instituttet ikke havde pådraget sig et rådgiveransvar.


Facts om bidrag

Alle realkreditlån etableres ved, at der udstedes obligationer, som sælges på Fondsbørsen. Obligationskøberne skal have løbende rente på obligationerne, ligesom obligationerne gennem udtrækning skal nedbringes i samme takt, som lånene afdrages. De penge, der kommer ind på obligationssalget, udgør det lånebeløb, som låntageren modtager.

Låntagerens terminsydelse på et realkreditlån består af afdrag, rente og bidrag. Både det indbetalte afdrag og den indbetalte rente sender realkreditinstituttet ubeskåret videre til obligationsejerne i form af udtrækninger på obligationerne og rentebetaling på disse. Bidraget – tidligere benævnt administrationsbidraget – tilfalder realkreditinstituttet. Derfor kan man populært sige, at bidragssatsen svarer til pengeinstitutternes rentemarginal (forstået som forskellen mellem indlåns- og udlånsrenten).

Bidragsbetalingen går til dækning af realkreditinstituttets administration af lån, herunder den del af administrationen der vedrører obligationssiden. Derudover går bidraget til ”opsparing” af den kapital, som realkreditinstituttet med det samme skal sætte til side for hvert lån, der ydes. I årene under finanskrisen er der flere gange foretaget bidragsforhøjelser. Disse har overordnet været begrundet i betydelige ændringer af kapitalkravene – både de krav, som stilles i lovgivningen, og de krav, der direkte eller indirekte stilles af ratingbureauer og tilsynsmyndigheder. De øgede krav gælder både for nye lån, men også for allerede ydede lån. Derudover er forhøjelserne begrundet i stigende tab samt udgifter til den kapitalfrembringelse, som er nødvendig for at kunne opfylde det lovfæstede krav om supplerende sikkerhedsstillelse for lån, der aktuelt overstiger den maksimale lånegrænse, eksempelvis som følge af faldende ejendomspriser. Endelig går bidraget til dækning af realkreditinstituttets øvrige udgifter til eksempelvis skatter og afgifter.
Opdateret d.  11-07-2017

 

 
 
Tilmelding til nyhedsmail med nye kendelser og aktuelle oplysninger.
   
Navn:
Email:
Gentag Email:
   
 
Klagevejledning
 
REALKREDITANKENÆVNET Krabbesholmvej 5 2700 Brønshøj Telefon 33 12 82 00 telefax 33 12 36 01 email: info@ran.dk